Så er det ved at være tid til endnu en opdatering efter en fantastisk påskeferie i New Zealand. I forrige weekend fra torsdag eftermiddag til mandag aften, gik turen mod nordøens østkyst. Vejrudsigten havde lovet dårligt vejr det meste af påskeferien, men hvis der er en ting, man ikke kan regne med i New Zealand, er det vejrforudsigelser! Torsdag aften og mandag eftermiddag var der uvejr, men ellers bød de resterende dage på fantastisk påskevejr. Adeline, min franske rejsekompagnon og jeg, fik oplevet en masse spændende i løbet af påsken, og her får I et par billeder fra turen..
White Island, Bay of Plenty
White Island, Bay of Plenty
Delfin, Bay of Plenty
White Island (Whakaari) er New Zealands eneste aktive vulkan, og tidligt fredag morgen tog en en guidetur med båd 49km nord for den lille by, Whakatane, for at opleve vulkanen på nærmeste hold. Da vi ankom til vulkanen, fik vi alle uddelt en hjelm og en gasmaske. Hjelmen i tilfælde af vulkanudbrud og gasmasken på grund af den massive stank af svovl. Hvis man syntes, at lugten i Rotorua er uudholdelig, skal man ikke tage til White Island. Lugten var nogle steder så intens, at det kradsede i både næsebor, hals og øjne! Det var en meget speciel oplevelse at besøge White Island, og da vores guide begyndte med at forklare, hvad vi skulle gøre i tilfælde af et vulkanudbrud, fandt man for alvor ud af, at man befandt sig på en aktiv vulkan. På turen tilbage mod Whakatane, tilsluttede en flok vilde delfiner sig for et kort stykke tid. De svømmede livligt rundt om båden, og det var ret sjovt at se, hvordan de kunne vække en hel besætning til livs.
Solopgang, East Cape
Efter en overnatning i Tikitiki, stod vi meget tidligt (læs: meget!) op lørdag morgen, for at opleve solopgangen ved East Cape, som er New Zealands østligste punkt. East Cape er det første sted i verden, man kan opleve solen, og det var meget fint og fredfyldt, at se solens lys trænge frem.
Gisborne Beach, Gisborne
Turen langs kysten fra Opotiki (45km øst for Whakatane) til Gisborne kendetegnes som Pacific Coast Highway. Strækningen er godt 326km lang, bakket og ikke mindst snørklet, men samtidig en utrolig smuk tur, da man hele tiden havde kysten på sin ene side og bjergene på den anden. Turen fra Opotiki til Gisborne er også den hidtil mest øde strækning jeg har kørt. Antallet af biler man møder på vejen er begrænset, køer, heste, geder var flere steder fritgående og der kan være meget meget langt mellem tankstationerne, hvor priserne selvfølgelig var lynhøje. Men efter den lange tur nåede vi endelig Gisborne - stedet hvor jeg skulle have min første surflektion. Vejret og bølgerne var ifølge min surfinstruktør perfekt/perfekte for en nybegynder som mig, og efter 5 minutters tid, stod jeg på bølgen blå. Det var virkelig fedt at prøve, men jeg tør ikke at tænke på, hvor mange liter saltvand jeg slugte den dag!
Lake Waikaremoana, Te Urewera National Park
Bridal Veil Falls, Te Urewera National Park
Fluesvamp - nu nærmer efteråret sig, Te Urewera National Park
Papakorito Falls, Te Urewera National Park
Onepoto Caves, Te Urewera National Park
Hele søndag blev brugt i Te Urewera National Park, som er nordøens største national park. Her var utrolig dejligt, og jeg ville have ønsket, at vi kunne have tilbragt et par dage her, da vi kun så en brøkdel af området. Det mest interessant var dog turen ned i Onepoto Caves! Det var utrolig spændende og til tider lidt uhyggeligt at kravle rundt nede i de mørke grotter. Det mindede mig lidt om filmen "127 hours", og mor, du ville uden tvivl have fået et hjerteslag, hvis du havde set mig kravle rundt dernede!
Taumatawkakatangihangakoauauotamateaturipukakapikimaungahoronukupokaiwhenuakitanatahu
Efter en overnatning i Napier, tog vi efterfølgende på et kort visit i Hastings. Både Napier og Hastings er relativt store byer ved østkysten, men vi fandt hurtigt ud af, at det også er meget døde byer. Så turen gik straks videre til vores endedestination; stedet, med verdens længste navn. Stedet ligger godt 40min kørsel syd for Hastings in-the-middle-of-nowhere, men det var nu alligevel meget sjovt at besøge stedet, der blandt andet har en plads i Guiness Record Book. Efter besøget hos Taumatawkakatangihangakoauauotamateaturipukakapikimaungahoronukupokaiwhenuakitanatahu vendte vi snuden hjemad mod Auckland. De tog os godt 7 timer at komme hjem, her inkluderet stop i Taupo, hvor vi brugte noget tid i nogle lækre naturlige udendørs hotpools og trafikprop i Auckland.
Alt i alt kan jeg se tilbage på en fantastisk påskeferie! Jeg har nu set store dele af nordøen, men har stadig et par enkelte steder, jeg skal omkring, men de kommende weekender kommer jeg til at tilbringe i Auckland. Jeg ved endnu ikke hvornår I kommer til at høre fra mig igen, men i mellemtiden, skal I være velkommen til at sende mig en hilsen - det ville varme:
Line Søby Vestergaard
84 Picasso Drive
West Harbour
Auckland
New Zealand
Ha' det godt så længe!
