THIS IS ARGENTINA

..Og her et par billeder som lovet!

Lago Torre, El Chalten, Santa Cruz, Argentina

Mount Fitz Roy, El Chalten, Santa Cruz, Argentina

Snestorm, Lago des Tres, El Chalten, Santa Cruz, Argentina

Laundry Service, El Chalten, Santa Cruz, Argentina

Efteraar, El Bolson, Rio Negro, Argentina

Hielo Azul, El Bolson, Rio Negro, Argentina

El Bolson, Rio Negro, Argentina

Rio Azul, El Bolson, Rio Negro, Argentina

Bariloche, Rio Negro, Argentina

Bariloche, Rio Negro, Argentina

Sophie, Alice og mig, Bariloche, Rio Negro, Agentina

God mad, natur og El Bolson

Saa er jeg tilbage efter tre dages vandretur i Patagoniens overdaadige natur. Tre dage med kanont vejr, efteraarsfarver, sure taeer og en hel del myggestik rigere.
   For lidt under en uge siden ankom jeg til El Bolson; en lille by, gemt god mellem de store Andesbjerge, der emmer af aegte hippievibrationer, Stedet er omgivet af et hav af lokale farme, der leverer alle hoestens laekkerier, og tre gange ugentligt kommer de til byen for at opstille deres smaa boder, hvor man kan koebe deres specialiteter, der rummer alt fra friske raavarer, hjemmesyltede marmelader i alle afskygninger, til friskpresset juice og nybagte taerter. Markedet byder ogsaa paa hjemmestrik i alle udstraekninger og haandlavede smykker, og alt sammen kan koebes for naesten ingen penge. For de madglade (som mig!) er det virkelig et kvalimarked med god billig mad, der fint afspejler sig for byens laekre oeko- og vegetarrestauranter. Mh!
   Med en god vejrudsigt for de kommende dage tog det mig ikke laenge om at forlaenge mit ophold i El Bolson. Rimelig impulsivt besluttede jeg mig for endnu engang at tage paa vandretur i Andesbjergene - denne gang paa egen haand. Saa dagen inden blev min taske pakket med mad til de tre kommende dage, og hvad der ellers er noedvendigt paa saadan en tur. Aftenen inden moedte jeg en amerikaner, der var vild i varmen efter at komme med ud at vandre, men et minut inden afgang dagen efter (han havde allerede forsinket mig med tre timer), bailede han, saa jeg endte alligevel med at tage afsted selv, hvilket nok egentlig ogsaa var det bedste. Saa afsted med mig. Med en forsinkelse paa tre timer og en heldagstur, der var afsat til at tage mellem 6-8 timer, havde jeg en smule travlt, hvis jeg skulle naa det inden solnedgang. Foerste dag var stort set op ad bakke hele vejen, og med stor oppakning og lidt for meget god mad dagene inden, var det turens haardeste straekning. Paa trods af det, naaede jeg mit maal paa 4,5 timer - lang tid inden estimineret tid og solnedgang! Paa turen boede jeg i saakaldte "refugios"; smaa betjente hytter, hvor man kan sove natten over, og hvor alt man behoever at medbringe er en sovepose. Foerste refugio var Hielo Azul (1.300m). Her fik jeg en velfortjent nattesoevn paa godt 12 timer (...) Dagen efter havde jeg en fem timers vandretur forude for at naa refugio Cajon Del Azul (600m), men inden valgte jeg at bruge yderligere tre timer paa at faa et naermere kig paa en glacier. Det var et fint syn, men naar man tidligere har besoegt Perito Moreno (glacieren jeg besoegte fra El Calafate), er det altsaa svaert at naa den bare til sokkeholderne. Den resterende del af dagen blev brugt i de smukkeste efteraarsomgivelser med hoej solskin. Stilheden var det, jeg noed mest. Ved ankomst til refugio Cajon del Azul, fik jeg en varm velkomst af Mimi og Disa; to svenske piger, der arbejdede i hytten for mad og husly. De var virkelig godt selskab, og jeg haaber meget vores veje krydses igen, Meget nattesoevn blev det ikke til paa andendagen, og det var ikke pga. det gode selskab (desvaerre!), men tilgengaeld en snorken uden lige - ikke engang mine ellers saa effektive oerepropper kunne give mig nattero. Sidstedagen gik ned langs Rio Azul - en laekker flod med det mest krystalklare vand. Og da jeg endelig naaede grusvejen, var jeg kun en kort bustur fra igen at vaere tilbage i El Bolson.
   Vejret i El Bolson har vaeret perfekt. Min tid i El Chalten derimod, var en lidt anden, men sjov oplevelse iht. vejret. El Chalten er kendt for at vaere Argentinas bedste trekkingomraade, men samtidig ogsaa underlagt Patagoniens uforudsigelige vejr. Jeg vidste, jeg ville stoede ind i daarligt vejr foer eller siden. Hvornaar var blot et spoergsmaal. Jeg havde besluttet at begive mig ud paa to dagsture til udkigspunkter til henholdsvis Torre (3.128m) og Fitz Roy (3.344m). Min tur til Torre var praeget af skyer, hvilket betoed, at jeg uheldigvis ikke saa Torre. Dagen hvor jeg skulle besoege Fitz Roy, boed paa godt vejr foerst paa dagen med fint udsyn til Fitz Roy. Som dagen skred frem, begyndte skyerne at traenge sig paa, saa jeg satte saa smaat farten op, for at naa dagens maal "Lago des Tres" inden det var for sent. Uheldigvis naaede jeg akkurat Lago de Tres, da en snestorm ramte mig. Det blev derfor kun til et par minutter paa toppen, og da jeg var nede igen fra den stejleste straekning, begyndte vejret igen at klare op. Uheldigt. Da jeg naaede El Chalten sidst pa daagen, var der ikke en sky paa himmelen. Endnu mere uheldigt! Man kan kalde det daarlig timing, men man kan ogsaa kalde det fuldstaendigt ufortilregnligt vejr. Men saa laenge man har pakket til baade sommer- og vintertoej, skal alt nok gaa! Heldigvis blev jeg ikke helt snydt, da dagen jeg ankom boed paa skyfri himmel med udsigt til begge bjergtoppe.. Dog fra lang afstand.
   Sidste aften i El Bolson. Sidste aften i Patagonien. Imorgen drager jeg laengere nordpaa mod Bariloche, hvor jeg skal tilbringe paasken. Efter Bariloche er det et farvel til Argentina og et goddag til Chile. Jeg har rejst i snart to maaneder, og det er utroligt, hvad jeg har oplevet paa saa kort tid. Tre nye maaneder venter forude, og jeg er klar til at modtage med aabne arme. Dette bliver det sidste oplaeg fra Patagonien i Argentina, men jeg lover at oploade et par billeder inden paasken er omme - det skylder jeg vidst.

Patagonia...

Saa er det vidst paa tide med en opdatering! Min sidste uge i Buenos Aires gik over al forventning. Jeg startede som tidligere naevnt til spanskundervisning og min konklusion herfra maa vaere at laere spansk paa en uge - selv det mest basale - er noget naer umuligt. Jeg kan tildels sige enkelte saetninger, men at have en direkte samtale med en spansktalende, er stadig lidt mere kompliceret end som saa. Oftest er mit problem at forstaa hvad vedkommende egentlig siger, men heldigvis hjaelper haandfagter og tegnsprog en hel del. Selvom mit udbytte af spanskundervisningen ikke har vaeret helt optimalt, har jeg trods alt faaet noget ud af det rent fagligt. Socialt var det rent win win. Jeg moedte en helt masse soede mennesker gennem skolen, og det blev til mange aftener med godt selskab, oel, vin og god mad. En af hoejdepunkterne maa vaere da vi alle tog til et lokalt stand-up show en sen onsdag aften.

Klassekammerater i Buenos Aires, Argentina

Mine sidste dage i Buenos Aires tilbragte jeg hos Macarena, der oprindeligt er fra Patagonia. Vi faldt virkelig godt i spaend, og til langt ud paa natten fortalte hun mig om dagens Argentina mht. politik, kvindesyn, korruption osv. Hidtil den bedste couchsurfingoplevelse, der kun har givet mig mere blod paa tanden efter mere couchsurfing. 

Macarena og mig, Buenos Aires, Argentina

Efter godt og vel to uger i Buenos Aires, var jeg godt klar til af forlade storbyen. Mit foeste moede med det sydlige Argentina; Patagonien, var El Calafate, der er et fint billede paa en hvilken som helst by i Patagonien; lille, ussel, men med de mest spektakulaere omgivelser. Glacieren Perito Moreno er den stoerste attraktion i omkring El Calafate, og efter at have besoegt den, forstaa jeg hvorfor. Jeg har set diverse glaciere i min tid i New Zealand, men Perito Moreno overgik totalt mine forventninger. En kolossal glacier med en vertikal hoejde paa intet mindre end 60 meter, der konstant afgiver knusende lyder, og hvis man er heldig, falder der af og til kaempe klumper is af sidst paa dagen, der virkelig er en oejenaabner for hvor storslaaende et naturfaenomen, det er. At sidde og kigge paa glacieren i godt og vel tre timer, var en oplevelse i sig selv. 

Perito Moreno Glacier, Santa Cruz, Argentina

Naeste destination var Puerto Natales i Chile. Det var kun et kort visit af den ene grund at besoege Torres Del Paine National Park. Nationalparken skulle eftersigende byde paa noget af det smukkeste natur og bedste trekkingmuligheder i Sydamerika - hvis ikke det bedste! Og saadan et udsagn er svaert at modstaa. Jeg havde besluttet mig at bruge en ekstra dag i Puerto Natales for at forberede mig selv udstyrsmaessigt og mentalt til turen, men hurtige beslutninger blev taget og dagen efter stod jeg sammen med tyske Johannes og franske Meriel  klar til at nedlaegge w-trek (selve ruten er formet som et w), 94km paa fire dage. Vejret var perfekt alle fire dage, hvilket var langt over, hvad man kan forvente af det patagonske vejr, der ellers er kendt for sin uforudsigelighed og vindstyrke. Naturen var...(jeg er mundlam!) virkelig virkelig smuk, og turen boed paa alt fra bjerge, glaciere til turkisblaa laguner. Turen stod paa hardcore camping i telt, og med nattetemperature ned til 0 grader maa jeg erkende, at min sovepose, jeg fik, da jeg gik i boernehave, nok snart skal udskiftes, hvis jeg skal holde natten igennem paa lignende ture. Det var koldt, men det var det hele vaerd! Jeg kunne blive ved med at skrive om mine fire dage i Torres Del Paine Nationalpark, men jeg lader billederne tale for sig selv.

Lago Pehoé, Torres Del Paine National Park, Chile

Glacier Grey, Torres Del Paine National Park, Chile

Johannes, Meriel og mig, Torres Del Paine National Park, Chile

Torres Del Paine, Torres Del Paine National Park, Chile

Torres Del Paine National Park, Chile

Mange oplevelser er forkortet ned til meget faa linjer, men kort og godt maa man sige at jeg sjaeldent har haft det bedre. Allerede paa nuvaerende tidspunkt har jeg moedt saa mange soede mennesker paa min vej, der har vaeret med til at goere de to foregaaende uger uforglemmelige. Patagonien er for laekkert, og hvor er jeg glad for jeg tog beslutningen om at tage hertil. Imorgen rejser jeg videre mod El Chalten, hvor mere fantastisk natur venter forude. Mere herom senere. Ha' det godt saa laenge. 

Update from BA!

Saa har jeg vaeret i Buenos Aires i godt og vel en uges tid, og det har vaeret super so far. Min mavefornemmelse har dog fortalt mig, at jeg skulle blive endnu en uge med det formaal at laere spansk. Saa idag havde jeg min foerste omgang af den kommende uges spanskundervisning. Det var interessant og ikke mindst laererigt. Efter en dag i skole (et udtryk jeg ikke laengere er bekendt med efter 3 sabbataar!) er jeg rimelig oer i hovedet pga. nye indtryk, nye mennesker og ET NYT SPROG! Men det har vaeret en rigtig god dag, og jeg har allerede moedt en masse soede mennesker.
   Siden siden har Rasmus og jeg valgt at splitte op, saa nu er jeg endnu engang paa egen haand. Paa Loerdag flyver jeg til det sydlige Argentina naermere bestemt El Calafate, Santa Cruz. Og for at sige det mildt, glaeder jeg mig som et lille barn. Selve omraadet er bedre kendt under navnet Patagonien eller "Land of Fire", og det skulle eftersigende byde paa noget af sydamerikas smukkeste og vildeste natur og vaere "the place to be" for vandremuligheder. Jeg er meget spaendt paa at komme afsted!
   Den sidste uges tid er blevet brugt paa at udforske byens sevaerdigheder. BA har massere at byde paa og vores accomadation har tildels bestaaet af hostel og couchsurfing, hvor sidstenaevnte var lidt af en speciel oplevelse. En sen aften ankom vi til et stort moerkt hus. Det skulle vise sig at vaere et gammelt studenterhus, hvor der havde boet +/-20 studerende. Nu bor der blot to (og huskatten selvfoelgelig). Saa forestil Jer et hus med 15-20 tomme, stoevede og efterladte vaerelser. Lettere uhyggeligt! Stedet gav mig vilde associationer til tegneserieprogammet "Adams Family", hvis nogen er bekendt med det. Hvis ikke - google det, og I vil forstaa, hvad jeg mener! Paa trods af et lettere uhyggeligt opsaet, var vaerterne Sebastian og Mariano super flinke. De proevede ihaerdigt at hjaelpe os med vores spanskkundsskaber, og den ene aften tog de os samt to amerikanske couchsurfere med til en lokal restaurant, hvor de introducerede os for deres venner, argentinsk mad og live argentinsk folkemusik. Den oplevelse opvejede lokaliteten, og det endte med at blive et uforglemmeligt ophold. Paa torsdag skal jeg for foerste gang couchsurfe selv. Denne gang hos en argentinsk pige. Jeg glaeder mig og haaber selvfoelgelig hun er klar paa at udfordre mit spansk. Billeder maa I endnu vente lidt med, men et enkelt et til samlingen kan vel ikke skade. Adios!

 Mariano, Rasmus, Sebastian og mig