Fraser Island

De sidste tre dage, har jeg brugt på Fraser Island. God tur med godt selskab, 93 myggestik rigere, toiletbesøg, hvor du fik lov til at grave dit eget hul, flotte strande, lækre ferskvandssøer og en helt masse søvn i underskud. Jeg har det godt!

Fraser gruppe og vores 4WD 

Jellyfish

Solnedgang

Glaedelig jul til alle!

Whitsundays, Queensland, Australia

Magnetic Island

Og så ramte jeg Australien, og her var da egentlig lidt varmere end forventet. Da jeg steg ud af flyet i Cairns, troede jeg flyet var meget opvarmet efter flyveturen. Men nej nej, det var skam bare varmen, der mødte mig.
Der har de seneste dage været mellem 30-35 grader. Dejlig varmt, men alt for fugtigt. Luftfugtigheden er i dag målt til 94%. På trods af varmen har jeg haft nogle fantastiske dage i Cairns. I dag ankom jeg til Townsville, hvor jeg straks tog færgen til Magnetic Island Her er varmt, flot og fyldt med tropiske vilde dyr! Her er blot nogle af de væsner, jeg mødte på min vej i dag..

Papegøjer

Koala

Flere papegøjer

Lizard

Lizard aka. min nye rumbo

Fiordland National Park

..Et andet af sydøens vidundere! Fiordland National Park er mest af alt kendt for Milford Sound. Smukt og majestætisk flot med spidse bjerge, der spejler sig i fjorden. Men Fiordland indeholder også et hav af andre spektakulære naturoplevelser. Det er utroligt og ikke mindst fascinerende, hvor meget naturen kan varierer på godt 200 kilometers afstand. Her er et par billeder fra min tid i Fiordland National Park..

På toppen af Mt Luxmore, Kepler Track, Fiordland National Park

Snemand, Kepler Track, Fiordland National Park

Eglinton Valley, Fiordland National Park

Monkey Valley, Fiordland National Park

Og sidst men ikke mindst; Milford Sound, Fiordland National Park

Og det bliver det aller sidste kapitel om mit eventyr på sydøen. Om godt og vel fire timer flyver til Australien. Den sidste tid i New Zealand har været stressende, fantastisk, overvældende, dejlig, tankevækkende og hvor kunne jeg blive ved. I lørdags havde jeg min afskedsfest for venner og bekendte. Det var sørgeligt at sige farvel, men rørende at se, hvor mange som kom og festede med. En aften jeg aldrig vil glemme!

Ela, Natascha, Ines, Valentina og Robert

Marita og Camilla

Ida og mig

Ane og mig

Predrag, Ilkin og mig

Anne Sofie, Marijke, Valerie, Line og mig

Elin og mig

Antione og Claire

Bjørg, Mariam og mig

Daniela og mig

Milos og mig

Gaston og mig

Emilie og Zandra

Sop og mig

Kære Wanaka

Nu er det jo egentlig begrænset, hvad jeg har fortalt om min tur på sydøen. Min dårlige undskyld må være, at jeg har haft rimelig travlt med at nyde min sidste tid her i New Zealand, inden jeg drager mod Australien. Men midt i alt mit stress og jag, fandt jeg alligevel lidt tid til dele mine oplevelser med Jer, så her får I en lille beretning om min bedste oplevelse på sydøen.
Nordøen og sydøen minder om hinanden på mange punkter, men alligevel er de vidt forskellige. Nordøen markerer sig med sit tropiske klima, flotte strande, sin termiske aktivitet med varme kilder, vulkaner osv., hvorimod sydøen generelt domineres af bjerkæder. Når jeg tænker tilbage på min rejse på sydøen, er der et sted, der står aller mest klart; Wanaka. Byen Wanaka er i sig selv ikke noget at råbe hurra over, da den minder om hvilken som helst anden lille by i New Zealand. Men den uspolerede natur i omegnen derimod, var så fint og ubeskriveligt fantastisk, at jeg får en utrolig lyst til at tage tilbage.
På førstedagen begav jeg mig ud på Diamond Lake Track, der eftersigende skulle have en fantastisk udsigt udover Lake Wanaka fra toppen af Rocky Mountains. Turen derop gav sved på panden, men det var anstrengelserne værd, da jeg nåede toppen.

Og her sidder jeg og kigger billederne igennem og ærgrer mig over, at I kun kan se billeder. Billederne er én oplevelse, men selv det bedste kamera kan ikke visualiserer, hvor fantastisk smukt, det i virkeligheden er. Diamond Lake Track var blot en opvarmning til den efterfølgende dag, hvor Mt Roy skulle bestiges.

Dagen derpå var der total overskyet og med små forhåbninger om at nå toppen af Mt Roy, besøgte vi den lokale 'Department of Conversation' (Oganisationen bag trackingruter og naturbeskyttelse i New Zealand), i håbet om en bedre vejrudsigt. Ifølge den rare dame ved DOC centeret, skulle det klare op i løbet af dagen, og naiv som man en gang er, var der ikke andet end at håbe på godt vejr. Da turen startede ud, var det umuligt at se toppen på grund af skyer, der samlede sig tæt rundt om bjerget. Men som dagen skred frem, løftede skyerne sig, og det viste sig at gå hen at blive lækkert sommervejr. Vejen til tops var lidt af en udfordring. Tre timers meget stejl og opadgående gang, hvor man svedig og pustende konstant prøvede at undgå at træde i (endnu!) en fårlort. På toppen af Mt Roy kunne jeg have brugt timevis på at bare nyde øjeblikket, hvis ikke det havde været for den lange og tidskrævende gåtur ned igen der ventede forude.

Gode minder fra sydøen er der nok af, men Wanaka faldt i min smag lige fra starten af. Vejret viste sig fra sin gode side, og hvis jeg en dag får chancen for at komme tilbage til New Zealand, går min vej helt sikkert forbi Wanaka igen..

Det bedste af det bedste..

Et lille udkast fra mit eventyr på sydøen...

Apple Tree Bay, Abel Tasman National Park

Lake Te Anau, Fiordland National Park

Split Apple, Abel Tasman National Park

Doven sæl, Otago Peninsula, Otago

Moeraki Boulders, Koekohe Beach, Otago

Mt Luxmore, Fiordland National Park

Tasman Valley, Mackenzie Country

Forårsblomster, Mackenzie Country

Franz Josef Glacier, West Coast

Thunder Falls, Mt Aspiring National Park

Mt Cook, Mackenzie Country

Lake Tekapo, Mackenzie Country

Kaikoura, Canterbury

Blue Pools, Mt Aspiring National Park

Baby Sæl, Ohau Falls, Canterbury

Lake Te Anau, Fiordland National Park

Eglinton Valley, Fiordland National Park

Milford Sound, Fiordland National Park

Mt Roy, Wanaka, Mt Aspiring National Park