Coromandel vol. 2

Endnu en weekend er gået, og nu har jeg officielt budt sommeren velkommen (bikini og en tur i havet kan kun betyde sommer). Men for at begynde helt fra starten skal vi helt tilbage til torsdag, hvor mine forældre kom tilbage til Auckland for en kort stund. I det indre Auckland blev jeg mødt af kærlige knus og varme smil inden vi begav os op i Skytower. Efter en regnfuld uge var vejret overraskende godt og helt ideelt til at nyde en god middag i toppen af Skytower. Sidst jeg besøgte Skytower var i selskab med min veninde Anna i juni måned, hvor det stadig var vinter og mørkt. Denne gang fik jeg lov til at opleve udsigten ud over Auckland i både dags- og aftentilstand med den fineste solnedgang ud over Auckland. Hvor var det altså fint, og hvor var maden endnu engang fabelagtig!
Lørdag formiddag fik jeg sagt pænt farvel til de gamle, og allerede fredag formiddag var jeg igen på farten. Denne gang mod Coromandel jeg sidst besøgte i april. Ja, det er efterhånden ved at være svært at finde nye steder at besøge, da jeg godt og vel har set det, der er værd at se på Nordøen. Sidst jeg besøgte Coromandel, fik jeg kun set den sydvestlige del og med forlænget weekend, havde min svenske veninde Elin og jeg god mulighed til at udforske hele Coromandel regionen. Første stop var i Thames, der har beliggenhed i den sydvestlige del af Coromandel. Her stod aftenen på (gratis!) BBQ tilberedt af vores kære vært, Greg, godt selskab og en omgang rugby.  Dagen efter besøgte vi det lokale marked, hvor man blandt andet kunne købe isolering til hus (!!) og høre Thames' pensionister spille på ukulele (!!!!). Vi valgte at forlade Thames sidst på formiddagen for at begive os nord på mod Coromandel Town. På vejen mod Coromandel Town, besøgte vi en mindre sommerfugldal og Waiau Falls og efter ankomsten i Coromandel Town, begav vi os på en togtur oppe i bjergene. Coromandel er blandt andet kendt for sit bakkede landskab tildækket af subtropiske regnskove, og det viste togturen på fin vis. Sen eftermiddag blev tilbragt i en lækker jacuzzi på vores hostel. AH!
Søndag formiddag begav vi os østpå mod Whitianga, der er Coromandel's største by. På vejen mod Whitianga var vi blevet anbefalet at besøge to steder; New Chums Beach og isbutikken i Kuaotunu. Og som de godtroende piger vi er, gjorde vi selvfølgelig, som der blev sagt. New Chums Beach er et vidunder, der kun kan nås ved at gå en halv times tid på store klippesten, men herefter mødes man tilgengæld af det fine syn af en (næsten) øde hvid sandstrand med klart lyseblåt vand. Efter en stund på stranden, stod den på is i Kuaitunu. Store is for ingen penge - det er sådan vi kan li' det! Efter fulde maver og en tur på Kuaotunu's lokale strand, gik turen videre mod Whitianga. Om eftermiddagen ankom vi til vores hostel, hvor vi lykkeligt blev indkvarteret på et firemandsværelse (vi havde reelt booket ind på et ottemandsværelse, men på grund af overbooking, var vi blevet opgraderet. YES! de to forrige nætter var vi så uheldige at komme på samme rum med de to største snorkehoveder, jeg hidtil har mødt i mit liv!). Eftermiddagen blev brugt på en lang gåtur i Whitianga omegn, hvor vi blandt andet tog færgeovergangen til Ferry Landing, og her vi besøgte Maramaratotara Bay. Desværre blev vi mødt af et trist syn.  En oliebefængt strand, der uden tvivl var efterladenskaber fra containerskibet, der gik til grunde i Bay of Plenty for godt og vel en uges tid siden. Oliekatastrofen er den største i New Zealands historie, og flere strande er blevet lukket. Whitianga, Coromandel ligger et godt stykke fra Mt. Manganui, Bay of Plenty, hvor olieudslippet er sket, så det var skræmmende at se i hvilket omfang, olieudslippet havde spredt sig på forholdsvis kort tid. Søndag aften stod den på finaleopgøret i Rugby World Cup mellem Frankrig og All Blacks (New Zealand). En snæver, men velfortjent sejr på 8-7 gik til All Blacks. Begivenheden blev set i afslappede omgivelser på vores hostel langt væk fra Auckland, der eftersigende, var helt oppe i det røde felt den aften.
Mandag morgen kørte vi mod Hot Water Beach, hvor lavvandet endnu engang gav mig mulighed for at grave min egen spa. Sidst jeg jeg besøgte Hot Water Beach, var det lidt af en skuffende oplevelse, da vi ikke rigtig fik gravet en spa, der var ALT for mange mennesker og vandet ikke var så varmt som forventet. Denne gang havde jeg lidt mere gåpåmod, og Elin og jeg fik gravet den perfekte spa. Vores lille spa var næsten for varm at ligge i (så varm, at det føles koldt!), men med lidt sand kunne vi justere på temperaturen, og ellers var det bare en tur i havet nu og da. Efter Hot Water Beach gik turen videre til Cathedral Cove, som var et glædeligt gensyn. Jeg har oplevet så meget siden jeg sidst besøgte Cathedral Cove i Coromandel, at jeg helt havde glemt, hvor smuk området i virkeligheden er. Dejlig oplevelse at blive påmindet om, at man aldrig skal tage den New Zealandske natur forgivet.
Hvilken fantastisk weekend. Fuld af spontanitet og impulsive beslutninger. Intet var planlagt fra starten, og hvor var det dejligt at føle sig fri og gøre lige hvad man vil. Og her er jeg så. Knap halvanden uge tilbage inden jeg tager til sydøen. Jeg glæder mig som et lille barn og elsker tanken om, at jeg endnu kun har oplevet halvdelen af New Zealand. Der bliver nok ikke mange opdateringer mens jeg er på sydøen, men jeg lover Jer, at I skal blive spammet med billeder og erindringer, når jeg engang sidst i november har stabilt internet igen. Indtil da ha det godt så længe og pas på Jer selv. Varme kram fra den anden side af jorden

Waiau Falls, Coromandel

Et sted mellem Coromandel Town og Whitianga

På vej mod New Chums Beach

New Chums Beach, Coromandel

Maramaratotara Bay, Mercury Bay, Coromandel

Maramaratotara Bay, Mercury Bay, Coromandel

Hot Water Beach, Coromandel

Hot Water Beach, Coromandel

Vores famøse spa

Cathedral Cove, Coromandel

Kia Ora.. Jeg er stadig i live!

Okay. Nu er det efterhånden ved at være noget tid siden, jeg sidst har fået opdateret på bloggen. Der er egentlig ikke nogen videre undskyldning. Den eneste forklaring må være, at jeg har haft så forbavsende travlt det sidste stykke tid. Det er så småt begyndt og gå op for mig, at min tid i New Zealand er ved at løbe ud, så jeg prøver derfor at få oplevet mest muligt inden min tid er omme. Men her kommer først en lille opdatering til Jer nysgerrige hoveder derhjemme.
For to ugers tid siden ankom mine forældre til Auckland, så den efterfølgende weekend valgte jeg at tage dem med til Bay of Island. Med forlænget weekend fra torsdag til søndag, havde vi massere tid sammen og hold da fast, hvor var det dejligt at se dem igen. Torsdag eftermiddag blevet jeg samlet op i Auckland, hvor vi sammen tog deres campervan til Whangerei, der ligger mellem Auckland og Russell, der var den endelige destination. Whangerei bød på et kort visit ved Whangerei Falls, jeg tidligere har besøgt, samt en god nattesøvn, hvor vi morgen efter begav os længere nord på.
Russell er en lille havneby med utrolig meget charme, og i forhold til Paihia, jeg boede i sidst, jeg besøgte området, er Russell meget mere autentisk og varm. Her boede vi et lille hyggeligt Holiday Home med en fantastisk udsigt ud over Bay of Islands.

Bay of Islands, Northland

Vejrudsigten havde lovet regn, regn og atter regn, men den New Zealandske vejrudsigt så utilregnelig, som både kan være på godt og ondt - denne gang godt, da solen skinnede dagen lang. Eftermiddagen blev brugt på en sejltur i de smukke omgivelser af Bay of Islands, hvor vi blandt andet mødte delfiner og en enkelt sæl på vores vej. Alt i alt en fantastisk tur i godt selskab!

Bay of Islands, Northland

Cape Reinga, Gumdiggers Park, 90 Mile Beach og Te Paki Sand Dunes stod for døren lørdag morgen. Det hele var lidt en gentagelse i sig selv, da jeg tidligere tog den præcis samme tur, men det var dejligt at tilbringe min tid sammen med de gamle, og jeg ved, de nød det i fulde drag. Søndag morgen gik turen tilbage mod Auckland, hvor jeg fik sagt pænt farvel, så de selv kunne udforske resten af New Zealand på egen hånd. På torsdag er de tilbage, og der tager jeg dem op i Skytower inden de igen vender snuden hjemad mod kolde Danmark.
Det var så lidt om den forrige weekend. I denne weekend havde jeg i begyndelsen ingen planer indtil det pludselig gik op for mig, at jeg kun har to måneder tilbage. Så hurtigt fik jeg lavet lidt planer, der blandt andet stod på vin- oliven olie- og ølsmagning på Waiheke Island. Lørdag formiddag, tog jeg i selskab med en veninde, færgen til Waiheke Island, hvor vi besøgte i alt tre vingårde; Stonyridge Vineyard, Wild on Waiheke og Mudbrick Vinyard, der alle bød på fantastiske vine for enhver smag, samt Rangihoua Estate, der bød på oliven olie i verdensklasse. En succesful tur, der gav mig mulighed for at opleve Waiheke på en anderledes måde.

Vinsmagning, Wild on Waiheke, Waiheke Island

Stonyridge Vineyard, Waiheke Island

Udsigten fra Mudbrick Vinyard, Waiheke Island

Søndag tog jeg rimelig impulsivt at tilbringe på Mt Eden, der er en af Auckland's mest kendte vulkaner, sammen med en kiwiveninde. Vejret var intet mindre end perfekt, og man kan for alvor mærke, at sommeren er på vej. Der var en utrolig fin udsigt ud over hele Auckland, især på sådan en fantastisk forårssøndag.

Mt Eden Crater, Auckland

Næste weekend står Labour Weekend for døren, og her skal jeg forhåbentligt gøre mit sidste "must do" på nordøen - Egmont National Park. Jeg er efterhånden set (næsten) alt, der kan ses på nordøen, og jeg føler mig så småt parat til tage hul på et nyt kapitel. Inden jeg vender snuden mod Australien, står Sydøen står for døren hele november. En tur jeg har set frem til så længe, at det er mærkeligt, det er ved at være lige rundt om hjørnet. Jeg har ikke længtes efter sommeren i lige så høj grad, som jeg normalt gør i Danmark, men hvor er det dejligt, at sommeren er på vej, og det er kun et godt tegn på, at den kommende tid bliver intet mindre end vidunderlig!