Salkantay!

To dage tilbage i Sydamerika. Det var vaeret lidt af et eventyr, og det er svaert at forstaa turen snart gaar hjemad. Her et par billeder fra Salkantay trek, der fuldstaendig tog pusten fra mig paa alle mulige maader..

Dag 1

 Dag 2

 Dag 3

Dag 4

Dag 5

PERU.

   De sidste to uger har jeg tilbragt i Peru og med blot to uger igen, er det i denne omgang mit sidste moede med Sydamerika. Peru - landet, der rummer al slags natur! Man kan forstaa at et land som Chile, pga. dets laengde, som straekker sig over flere klimabaelter, har en vis alsidighed, men hvordan et land som Peru baade kan indeholde bjerge, vulkaner, oerken, strande, oaser og jungle, er mig lidt af en gaade.
   Min tid i Peru har vaeret lidt af en blandet oplevelse. Foerst og fremmest har jeg konstant vaeret syg med alt fra voldsom feber, snotnaese til irriterende hoste. I sidste ende kan jeg kun takke mig selv, da jeg ikke har taget mig tid til at blive rask og derfor stadig gaar og smaahoster. Det er svaert at lave ingenting, naar man ved, at der ikke er laenge igen inden hjemrejse, og hvem vil ikke naa mest muligt inden da? Ligeledes er Peru langt mere turistet end noget andet land jeg har besoegt i Sydamerika, og det paa baade godt og ondt. Peru er ogsaa det land, hvor jeg har foelt mig mindst tryg (set bort fra karneval i Rio de Janeiro, der er lidt af en undtagelse), men det er ogsaa landet, der har givet mig nogle vilde naturoplevelser, jeg sent vil glemme. Her et lille resume fra mine to foregaaende uger.

Puno: Stedet jeg tilbragte et par dage for at komme over en ordentlig feber, som jeg havde opfanget i Bolivia. Det var rent ud sagt lidt af et helvede at krydse graensen fra Bolivia til Peru med feber og snotnaese, og at det var i 4000 meters hoejde, gjorde det ikke mere behageligt! Heldigvis fandt jeg et dejligt hostel i Puno med bloede senge og varme taepper, og efter et par dage i sengen var jeg igen nok ovenpaa til at fortsaette min rejse. Puno var ikke ligefrem et sted, jeg havde lyst eller behov for at bruge mere tid.

Arequipa: Perus anden stoerst by. En utrolig flot og ren by med flotte bygninger og kirker, der er omgivet af tre snebeklaedte vulkaner. Arequipa var ogsaa byen hvorfra jeg besoegte Colca Cañons, der er en af verdens dybeste canyons (endda dybere end Grand Canyong i USA). Her stod den paa tre dages vandring med fantastiske omgivelser, godt vejr og hyggeligt selskab.

Colca Cañon, Peru

Nazca: Mit besoeg i Nazca havde udelukkende det formaal, at opleve Nazca lines. Kort beskrevet er Nazca lines illustrationer, figurer og linjer i jorden, der kun kan ses fra luften. Ingen ved hvem/hvad, der staar bag linjerne, og hvilket formaal de i sin tid havde, saa det hele er lidt af et mysterie, som forskere stadig den dag i dag gaar og faar graa haard over. Nazca faar kun tre timers regn gennemsnitligt aarligt, og derfor er linjerne meget velbevaret. I et lille passagerfly med to piloter og plads til fem passagere, floej vi over ca. 10 af de hundrede af illustrationer og linjer, der er. Her i blandt kolibrien, edderkoppen og aben, som er nogle af de mest populaere. Det var vildt imponerende, men mere imponerende var de fuldstaendig lige linjer, der gik tvaers over marker og bjerge og var flere kilometre lange. Det var en spaendende flyvetur paa godt 30 minutter, og godt jeg ikke havde spist morgenmad inden for den ville helt sikkert vaeret kommet op igen! 

   Nazca var ogsaa stedet, hvor jeg smagte min foerste cerviche, som er en traditionel peruviansk ret bestaaende af raa fisk marineret i limesaft og chili. Super laekkert!

Nazca lines: Edderkoppen, Nazca, Peru

Huacachina: En oase praecis som man ser den i tegnefilm. Huacachina var stedet, hvor jeg fik varmen tilbage og forkaelede mig selv med pool og laekre drinks. Efter at have vaeret i hoejderne det meste af tiden siden det nordlige Chile, var det dejligt at foele solens varme igen. 

Huaraz: Med et kort busskifte i Lima, tog jeg straks natbussen videre mod Huaraz. Huaraz skulle ifoelge diverse guideboeger byde paa nogle af Perus bedste trekkingture. Det udsagn kunne jeg let bekraefte efter at have nedlagt 38 km pa fire dage i bjergkaeden Cordillera Blanca. Det var fire intense dage, hvor hoejeste pass vi krydsede car i 4760 meters hoejde. Det var foerste gang, hvor jeg for alvor vandrede i et hoejdelag, hvor man konstant har voldsom hjertebanken, og paa trods af regn (og sne!) mere end halvdelen af tiden, var det fire uforglemmelige dage i Andesbjergene. 

   Efter Santa Cruz trek (som de 38 km er kendt under), var jeg forholdsvis afklimatiseret og valgte den efterfoelgende dag at vandre til "Laguna 69", der ligger i 4600 meters hoejde. Det var saa smukt og aldrig har jeg set saa blaat vand foer. Huaraz gav mig nogle fantastiske naturoplevelser, og har indtil videre vaeret det sted i Peru, der har tiltalt mig mest.  

Laguna 69, Parque Nacional Huascaran, Peru

Cusco: Bortset fra Lima; Perus hovedstad, som jeg flyver hjem fra, er Cusco min sidste destination inden hjemrejse. Cusco er fuldstaendig daekket til af turister af den ene grund, at inkariget Macchu Pichu er lige rundt om hjoernet. Macchu Pichu er noget af en magnet for turister og en kaempe indtaegtskilde for Peru, og det har vaeret meget interessant at se, hvordan en enkelt turistattraktion kan lokke saa mang turister til Peru. Det har samtidig vaeret en anden slags turister, end hvad jeg tidligere har oplevet paa min rejse i Sydamerika - faerre backpackere, flere familier og aeldre. Som den turist jeg nu en gang er, skal jeg selvfoelgelig ogsaa besoege Macchu Pichu! Imorgen kl. 6.00, starter jeg ud med Salkantay trek; en fem dags trek, der skal lede mig hele vejen til Macchu Pichu. Det bliver lidt af en luksustur med guide, aesler og kok, men jeg glaeder mig meget til at vandre i Andesbjergene for en sidste gang. 

   Om fem dage er jeg igen tilbage i Cusco, og mon ikke I faar at hoere fra mig der.. Hyg Jer saa laenge. Nu smutter jeg til inkaland.