Saa sagde jeg paent farvel til Brasilien og samtidig et paent goddag til Argentina. Siden sidst har vi oplevet en masse. For at starte hvor vi sluttede, skal vi helt tilbage til vores sidste dage i Rio De Janeiro. Med dagstemperature helt op til 40 grader om dagen, blev det en (laes: meget!) svedig afslutning paa vores ophold i Rio, hvor vi som tidligere naevnt bla. fik besoegt "Cristo Redentor" - hvilken overdaadig usigt!
De efterfoelgende dage blev brugt paa Ilha Grande, hvor den stod paa strand, afslapning og fysisk aktivitet i form af vandring (mere sved!) Det var gode dage med godt selskab, og efter et frisk pust var vi igen klar til en omgang storby. Storby skulle vi faa - Sao Paulo stod for doeren og med et indbyggertal paa 19 millioner indbyggere er det uden tvivl den stoerste by jeg hidtil har besoegt. Med et forholdsvist komplekst metrosystem bestaaende af fem linjer og en en japansk bydel, hvor 1,9 millioner asiatere har bosat sig fortaeller det vel lidt om stoerrelsen. Sao Paulo var ogsaa byen, hvor vi fik vores foerste smagsproeve paa couchsurfing. Kort fortalt gaar couchsurfing ud paa, at man overnatter hos lokale, ved at laane deres sofa (derfra ordet couchsurfing stammer. Sofa = couch). Man bor gratis fremfor paa et hostel, man moeder de lokale og oplever deres hverdag helt taet paa, og samtidig faar man muligheden for at skabe sit eget netvaerk (baade ved at hoste og surfe). Couchsurfing handler lige saa meget om at give som at tage imod, og dét goer konceptet meget interessant. Brasilianske Gustavo var vores foerste vaert. Vi havde to overnatninger i hans lejlighed i indre Sao Paulo, paa tyvende etage og med den smukkeste udsigt over byen. Gustavo hjalp os med alt fra booking af busbilletter til at anbefale os steder at besoege i byen. Uden Gustavo havde vores ophold i Sao Paulo kun vaeret halvt saa godt.
Dagene efter Sao Paulo blev brugt i selskab med svenske Erik og Arvin; to af Rasmus' bekendte fra Malta. De havde lejet en luksuslejlighed i Balnario Camburiu, hvor vi fik lov til at crashe et par dage (og fik vaske toej. Juhu!)
Efter godt og vel en maaned, blev vores sidste tid i Brasilien brugt i Foz Do Iguaçu; en lille flaekke, der udelukkende eksisterer pga. turistattraktionen Iguazu Falls. Iguazu Falls er et kaempe vandfald bestaaende af 275 "smaa" vandfald. Geografisk er vandfaldet placeret mellem graenserne til Paraguray, Argentina og Brasilien, saa alle faar en del af kagen. Vi oplevede vandfaldet fra den argentinske og brasilianske side. Paa den argentinske side kom man helt taet paa vandfaldet i modsaetning til den brasilianske, hvor man saa det overordnede billede. Det var en vild smuk oplevelse over alle forventninger, og det er svaert at forklare foelelsen af at staa ret op og ned af et saa stort og kraftfuldt vandfald.
Saa kom dagen hvor vi skulle krydse graensen fra Brasilien til Argentina. Eftersom hverken Rasmus eller jeg har returbilletter til Danmark, kan det vaere grund nok til ikke at lukke os ind i landet (hvilket som helst land i Sydamerika!), da det er deres sikkerhed for, at vi forlader det igen. Det viste sig dog at vaere lettere end at pille sig naesen. Med et afgangsstempel fra Brasilien og et indgangsstempel fra Argentina, krydsede vi graensen i loebet af ingen tid.
Efter en 20 timers lang bustur er vi endelig ankommet til Buenos Aires og foeler endelig vi rykker os paa kortet. Brasilien har vaeret en eksotisk og laekker oplevelse, der har vaeret meget anderledes, end hvad jeg hidtil har proevet. Buenoes Aires derimod er en storby, jeg kan relatere til mange sydeuropaeiske byer - baade bygnings- og befolkningsmaessigt. Efter at have rejst godt og vel 1400 km sydpaa har temperaturen ogsaa aendret sig maerkant. Sensommeren i Argentina naermer sig, og dagstemperaturen ligger konstant omkring de 24-26 grader - det er dejligt, ja! Fra og med imorgen hopper vi endnu engang op i sofaen. Vi skal couchsurfe hos den argentinske Sebastian, der sammen med sin flatmate har lovet os et sted at bo den naeste lille uges tid. Det bliver spaendende.
Brasilien er et overstaaet kapitel, og nu staar den paa Argentina, spansk og tango. Jeg glaeder mig og kan ikke vente til faa flere oplevelser med i rygsaekken...
tirsdag den 26. februar 2013
onsdag den 20. februar 2013
Brasilien i billeder...
Rio De Janeiro, Brasilien
Cristo Redentor, Rio De Janeiro, Brasilien
Cristo Redentor, Rio De Janeiro, Brasilien
Botanic Garden, Rio De Janeiro, Brasilien
Caxadaco Beach, Ilha Grande, Brasilien
Drikker og spiser cashewfrugt, Ilha Grande, Brasilien
Abraao, Ilha Grande, Brasilien
Couchsurfing hos Gustavo i Sao Paulo
Balneario Camboriu, Brasilien
"Her bor vi", Balneario Camboriu, Brasilien
mandag den 11. februar 2013
Karneval i Rio De Janeiro
Saa ankom vi endelig til Rio De Janeiro i Brasilien. Det har vaeret en rimelig hektisk opstart, der allerede begyndte med en boede i metroen i Koebenhavn, ombytning af to identiske tasker i Rio, der resulterede i, at jeg blev noedt til at tilbringe endnu en spildt dag i lufthavnen i haabet om at finde min egen (dertil skal siges, at dagen inden havde vi brugt 18 timer i Madrid lufthavn efterfulgt af en ti timers flyvetur!!), daarlig mave og en god omgang solforbraending. Naar det er sagt, saa har vi det trods alt godt og er enige om, at det kun kan gaa fremad (naar jeg siger "vi" hentyder jeg forresten til min rejsekammerat, Rasmus - en god ven, jeg har holdt kontakten med siden folkeskolen).
Men nu er vi i Rio, og vi nyder det i fulde drag. Dagstemperaturen ligger konstant omkring de 28-31 grader, hvor aftenen er lidt koeligere omkring de 21-23 grader. Vi klager ikke! Idag er det netop en uge siden vi ankom. Den foerste tid har vi hovedsageligt brugt paa at udforske byens gader, der er en sevaerdighed i sig selv. Diverse byomraader har hver sin charme, der ogsaa afspejler sig i befolkningen og den sociale ulighed, man oplever. Man maerker tydeligt at Brasilien er et land under oekonomisk opblomstring, der har til opgave at vaere vaertsnation til baade VM i fodbold 2014 samt de Olympiske Lege i 2016. Sikkerhedsmaessigt er der smidt en ordentlig sum penge i puljen, saa Brasilien kan leve op til de standarder, begivenheder som disse kraever. Om de saa kan naa disse maal, er et helt andet spoergsmaal. For nok er politiet synligt over store dele af beyn, men flere steder maa de passivt vaere tilskuere til det virkelige Rio, hvor narkohandel og fattigdom er skyld i de forbrydelser, man desvaerre hoerer om i fjernsynet.
Siden fredag sidste uge har den aarlige begivenhed "karneval" vaeret i fuld gang; en kaempe folkelige fest, hvor flere hundrede af tusinde turister stroemmer til landet for at opleve fest, farver og samba paa naert hold. Karnevallet bliver fejret paa to maader. Den beroemte karnevalsparade gennem Sambódromo stadium, hvor de lokale sambaskoler konkurrerer ved dans, sang og er ifoert farverige kostumer. Den anden del af karnevallet foregaar paa gadeplan, hvor flere tusinde fester i forskellige omraader af byen. En saakaldt "bloco". Fredag dag tog jeg sammen med en englaender og en australier til en bloco i bydelen Santa Teresa. Fed oplevelse, hvor gaderne var fuldstaendig spaekket til med festglade mennesker. Loerdag aften havde Rasmus og jeg koebt billetter til karnevalsparaden inde i Sambódromo. Billetterne var forholdsvis billige, da det var b-holdene, der kaempede om at komme med i naeste aars helt store parade. En kaempe oplevelse, hvor Rasmus og jeg hurtigt blev enige om, at vi havde gjort os lidt af et kup (til den store parade giver man minimum ti gange den pris, vi kom af med).
Inden jeg tog afsted var jeg blevet advaret om, hvilket turisthelved karneval i Rio er. Jeg kan til dels have medhold i udsagnet, da man hurtigt kan ende op med at spaendere dagen blandt tusinde andre turister paa den famoese Copacobana beach, eller at betale overpris paa daarlige restauranter. Men karneval i Rio er mindst lige saa meget en folkefest, som det er et turisthelved. Min oplevelse er, at de lokale fester paa lige fod med turister. Bloco partys er gratis begivenheder, hvor alle har mulighed for at deltage. Den store parade tiltraekker typisk turister (prisforskellen skiller turister og lokale), hvorimod paraden vi saa, hovedsageligt blev set af brasilianere. Stemningen vi oplevede er svaer at beskrive, men forestil Jer flere tusinde af brasilianere samlet paa et sted, hvor der danses, festes og synges helt til den lyse morgen (hvor de har al den energi fra er mig en gaade!).
Karneval er dog snart ovre, og ligeledes er vores dage i Rio. "Cristo Redentor" bedre kendt som kristus figuren, der staar og vogter over Rio De Janeiro, skal vi besoege imorgen, og det vil formentlig ogsaa blive lidt af et turisthelved. Som et af verdens syv vidundere er det et "must see", og jeg glaeder mig mindst lige saa meget til at nyde udsigten ud over Rio derfra. Paa torsdag rejser vi sydpaa mod Ilha Grande. Eftersigende en paradisoe, der er lokaliseret 150km syd for Rio. Rio og ikke mindst karneval har vaeret en kaempe oplevelse, men jeg glaeder mig endnu mere til at opleve nye sider af Brasilien. Ha' det godt saa laenge. Tchau!
Men nu er vi i Rio, og vi nyder det i fulde drag. Dagstemperaturen ligger konstant omkring de 28-31 grader, hvor aftenen er lidt koeligere omkring de 21-23 grader. Vi klager ikke! Idag er det netop en uge siden vi ankom. Den foerste tid har vi hovedsageligt brugt paa at udforske byens gader, der er en sevaerdighed i sig selv. Diverse byomraader har hver sin charme, der ogsaa afspejler sig i befolkningen og den sociale ulighed, man oplever. Man maerker tydeligt at Brasilien er et land under oekonomisk opblomstring, der har til opgave at vaere vaertsnation til baade VM i fodbold 2014 samt de Olympiske Lege i 2016. Sikkerhedsmaessigt er der smidt en ordentlig sum penge i puljen, saa Brasilien kan leve op til de standarder, begivenheder som disse kraever. Om de saa kan naa disse maal, er et helt andet spoergsmaal. For nok er politiet synligt over store dele af beyn, men flere steder maa de passivt vaere tilskuere til det virkelige Rio, hvor narkohandel og fattigdom er skyld i de forbrydelser, man desvaerre hoerer om i fjernsynet.
Siden fredag sidste uge har den aarlige begivenhed "karneval" vaeret i fuld gang; en kaempe folkelige fest, hvor flere hundrede af tusinde turister stroemmer til landet for at opleve fest, farver og samba paa naert hold. Karnevallet bliver fejret paa to maader. Den beroemte karnevalsparade gennem Sambódromo stadium, hvor de lokale sambaskoler konkurrerer ved dans, sang og er ifoert farverige kostumer. Den anden del af karnevallet foregaar paa gadeplan, hvor flere tusinde fester i forskellige omraader af byen. En saakaldt "bloco". Fredag dag tog jeg sammen med en englaender og en australier til en bloco i bydelen Santa Teresa. Fed oplevelse, hvor gaderne var fuldstaendig spaekket til med festglade mennesker. Loerdag aften havde Rasmus og jeg koebt billetter til karnevalsparaden inde i Sambódromo. Billetterne var forholdsvis billige, da det var b-holdene, der kaempede om at komme med i naeste aars helt store parade. En kaempe oplevelse, hvor Rasmus og jeg hurtigt blev enige om, at vi havde gjort os lidt af et kup (til den store parade giver man minimum ti gange den pris, vi kom af med).
Inden jeg tog afsted var jeg blevet advaret om, hvilket turisthelved karneval i Rio er. Jeg kan til dels have medhold i udsagnet, da man hurtigt kan ende op med at spaendere dagen blandt tusinde andre turister paa den famoese Copacobana beach, eller at betale overpris paa daarlige restauranter. Men karneval i Rio er mindst lige saa meget en folkefest, som det er et turisthelved. Min oplevelse er, at de lokale fester paa lige fod med turister. Bloco partys er gratis begivenheder, hvor alle har mulighed for at deltage. Den store parade tiltraekker typisk turister (prisforskellen skiller turister og lokale), hvorimod paraden vi saa, hovedsageligt blev set af brasilianere. Stemningen vi oplevede er svaer at beskrive, men forestil Jer flere tusinde af brasilianere samlet paa et sted, hvor der danses, festes og synges helt til den lyse morgen (hvor de har al den energi fra er mig en gaade!).
Karneval er dog snart ovre, og ligeledes er vores dage i Rio. "Cristo Redentor" bedre kendt som kristus figuren, der staar og vogter over Rio De Janeiro, skal vi besoege imorgen, og det vil formentlig ogsaa blive lidt af et turisthelved. Som et af verdens syv vidundere er det et "must see", og jeg glaeder mig mindst lige saa meget til at nyde udsigten ud over Rio derfra. Paa torsdag rejser vi sydpaa mod Ilha Grande. Eftersigende en paradisoe, der er lokaliseret 150km syd for Rio. Rio og ikke mindst karneval har vaeret en kaempe oplevelse, men jeg glaeder mig endnu mere til at opleve nye sider af Brasilien. Ha' det godt saa laenge. Tchau!
Rasmus og jeg til parade, Sambadrómo, Rio De Janeiro
Sambadrómo, Rio De Janeiro
Sambadrómo, Rio De Janeiro
Public art, Santa Teresa, Rio De Janeiro
Santa Teresa, Rio De Janeiro
Udsigt til favela fra Santa Teresa
Abonner på:
Opslag (Atom)