Siden september 2010 har Christchurch været ramt af intet mindre end 7.500 jordskælv, hvor de to største på 7,1 og 6,3 på richterskalaen, ramte Christchurch i henholdsvis september 2010 og februar 2011. Intet mindre end 182 mennesker mistede livet under jordskælvet, der ramt Christchurch i februar, og på trods af de omstændigheder byen befinder sig i på nuværende tidspunkt, valgte jeg alligevel at booke flybillet dertil.
Reelt set var mit formål at deltage i Christchurch Tournament, men efter jeg fandt ud af, at der kun var tale om en endagsturnering om lørdagen, gav det en mulighed for at udforske byen resten af weekenden. Da jeg ankom til Christchurch fredag aften, lignede byen en hvilken som helst anden by i nattens mørke, men næste dag, gav byens ødelæggelser et tydeligt indblik i, hvilken katastrofe Christchurch var/er ramt af.
Søndag formiddag valgte jeg som det første, at besøge byens information SITE, hvor jeg blot fik konstateret at alle turistattraktioner stort set var lukket. Jeg valgte derfor at tilbringe søndag formiddag i botanisk have, hvor jeg nød det fantastiske vintervejr i kortærmer. AH! Efterfølgende blev resten af dagen brugt på at opleve det jordskælvsramte Christchurch på nærmeste hold. Turen gik rundt om 'RED ZONE', der kort forklaret er byens centrum og også den del af byen, der er hårdest ramt. Red Zone har siden jordskælvet i februar været afspærret, da risikoen for, at bygningerne kollapser, hvis et nyt jordskælv skulle finde sted, er stor.
Inden turen gik til Christchurch, gik jeg med tanken om, at det kunne være 'sjovt' at opleve et mindre jordskælv, men efter et besøg i byen, har jeg trukket disse tanker tilbage. Red Zone er et relativt stort aflukket område, og der er ikke én eneste bygning, der IKKE har været påvirket af jordskælvene. Sammenstyrtede bygninger, sprækker i mure, massive åbninger i asfalten, glasruder, der var sprunget osv. Det var en skræmmende oplevelse at se hvilke kræfter naturen har, men mest af alt forfærdeligt at tænke på, at der var mennesker i bygningerne, da jordskælvene fandt sted. Det var en meget mærkelig fornemmelse at gå rundt at tage billeder af folks tragedier, så efter kort tid blev kameraet pakket ned i tasken igen.
Dét, der overraskede mig mest var, hvor stort et areal, der har været påvirket. Med bus gennem byen, ser man tydeligt, at selv nogle huse i byens udkant, har været hårdt ramt. Nu er det efterhånden ved at være et halvt år siden, at februar-jordskælvet fandt sted, og alligevel er det svært at se fremskridt i genopbygningen, da omfanget er så stort. Og hvor skal man starte, når man ved, at et nyt jordskælv kan være lige rundt om hjørnet? Christchurch i disse dage er en følelsesladet by. Hvis man ikke har mistet sit hus, har man måske mistet sit job og hvis ikke man har mistet sit job, har man måske mistet et familiemedlem.
Alle mine tanker går til befolkningen i Christchurch
Følgende link viser information om New Zealands tredive sidstramte jordskælv. Jeg syntes, det giver et meget godt indblik i, hvor hårdt Christchurch regionen er ramt: http://www.geonet.org.nz/earthquake/quakes/recent_quakes.html
Reelt set var mit formål at deltage i Christchurch Tournament, men efter jeg fandt ud af, at der kun var tale om en endagsturnering om lørdagen, gav det en mulighed for at udforske byen resten af weekenden. Da jeg ankom til Christchurch fredag aften, lignede byen en hvilken som helst anden by i nattens mørke, men næste dag, gav byens ødelæggelser et tydeligt indblik i, hvilken katastrofe Christchurch var/er ramt af.
Søndag formiddag valgte jeg som det første, at besøge byens information SITE, hvor jeg blot fik konstateret at alle turistattraktioner stort set var lukket. Jeg valgte derfor at tilbringe søndag formiddag i botanisk have, hvor jeg nød det fantastiske vintervejr i kortærmer. AH! Efterfølgende blev resten af dagen brugt på at opleve det jordskælvsramte Christchurch på nærmeste hold. Turen gik rundt om 'RED ZONE', der kort forklaret er byens centrum og også den del af byen, der er hårdest ramt. Red Zone har siden jordskælvet i februar været afspærret, da risikoen for, at bygningerne kollapser, hvis et nyt jordskælv skulle finde sted, er stor.
Lejligheder, hvor muren bogstavelig talt er revet af
Sammenstyrtet kirke
Inden turen gik til Christchurch, gik jeg med tanken om, at det kunne være 'sjovt' at opleve et mindre jordskælv, men efter et besøg i byen, har jeg trukket disse tanker tilbage. Red Zone er et relativt stort aflukket område, og der er ikke én eneste bygning, der IKKE har været påvirket af jordskælvene. Sammenstyrtede bygninger, sprækker i mure, massive åbninger i asfalten, glasruder, der var sprunget osv. Det var en skræmmende oplevelse at se hvilke kræfter naturen har, men mest af alt forfærdeligt at tænke på, at der var mennesker i bygningerne, da jordskælvene fandt sted. Det var en meget mærkelig fornemmelse at gå rundt at tage billeder af folks tragedier, så efter kort tid blev kameraet pakket ned i tasken igen.
Dét, der overraskede mig mest var, hvor stort et areal, der har været påvirket. Med bus gennem byen, ser man tydeligt, at selv nogle huse i byens udkant, har været hårdt ramt. Nu er det efterhånden ved at være et halvt år siden, at februar-jordskælvet fandt sted, og alligevel er det svært at se fremskridt i genopbygningen, da omfanget er så stort. Og hvor skal man starte, når man ved, at et nyt jordskælv kan være lige rundt om hjørnet? Christchurch i disse dage er en følelsesladet by. Hvis man ikke har mistet sit hus, har man måske mistet sit job og hvis ikke man har mistet sit job, har man måske mistet et familiemedlem.
Alle mine tanker går til befolkningen i Christchurch
Følgende link viser information om New Zealands tredive sidstramte jordskælv. Jeg syntes, det giver et meget godt indblik i, hvor hårdt Christchurch regionen er ramt: http://www.geonet.org.nz/earthquake/quakes/recent_quakes.html
