tirsdag den 26. februar 2013

Hola Argentina!

Saa sagde jeg paent farvel til Brasilien og samtidig et paent goddag til Argentina. Siden sidst har vi oplevet en masse. For at starte hvor vi sluttede, skal vi helt tilbage til vores sidste dage i Rio De Janeiro. Med dagstemperature helt op til 40 grader om dagen, blev det en (laes: meget!) svedig afslutning paa vores ophold i Rio, hvor vi som tidligere naevnt bla. fik besoegt "Cristo Redentor" - hvilken overdaadig usigt!
   De efterfoelgende dage blev brugt paa Ilha Grande, hvor den stod paa strand, afslapning og fysisk aktivitet i form af vandring (mere sved!) Det var gode dage med godt selskab, og efter et frisk pust var vi igen klar til en omgang storby. Storby skulle vi faa - Sao Paulo stod for doeren og med et indbyggertal paa 19 millioner indbyggere er det uden tvivl den stoerste by jeg hidtil har besoegt. Med et forholdsvist komplekst metrosystem bestaaende af fem linjer og en en japansk bydel, hvor 1,9 millioner asiatere har bosat sig fortaeller det vel lidt om stoerrelsen. Sao Paulo var ogsaa byen, hvor vi fik vores foerste smagsproeve paa couchsurfing. Kort fortalt gaar couchsurfing ud paa, at man overnatter hos lokale, ved at laane deres sofa (derfra ordet couchsurfing stammer. Sofa = couch). Man bor gratis fremfor paa et hostel, man moeder de lokale og oplever deres hverdag helt taet paa, og samtidig faar man muligheden for at skabe sit eget netvaerk (baade ved at hoste og surfe). Couchsurfing handler lige saa meget om at give som at tage imod, og dét goer konceptet meget interessant. Brasilianske Gustavo var vores foerste vaert. Vi havde to overnatninger i hans lejlighed i indre Sao Paulo, paa tyvende etage og med den smukkeste udsigt over byen. Gustavo hjalp os med alt fra booking af busbilletter til at anbefale os steder at besoege i byen. Uden Gustavo havde vores ophold i Sao Paulo kun vaeret halvt saa godt.
   Dagene efter Sao Paulo blev brugt i selskab med svenske Erik og Arvin; to af Rasmus' bekendte fra Malta. De havde lejet en luksuslejlighed i Balnario Camburiu, hvor vi fik lov til at crashe et par dage (og fik vaske toej. Juhu!)
   Efter godt og vel en maaned, blev vores sidste tid i Brasilien brugt i Foz Do Iguaçu; en lille flaekke, der udelukkende eksisterer pga. turistattraktionen Iguazu Falls. Iguazu Falls er et kaempe vandfald bestaaende af 275 "smaa" vandfald. Geografisk er vandfaldet placeret mellem graenserne til Paraguray, Argentina og Brasilien, saa alle faar en del af kagen. Vi oplevede vandfaldet fra den argentinske og brasilianske side. Paa den argentinske side kom man helt taet paa vandfaldet i modsaetning til den brasilianske, hvor man saa det overordnede billede. Det var en vild smuk oplevelse over alle forventninger, og det er svaert at forklare foelelsen af at staa ret op og ned af et saa stort og kraftfuldt vandfald.
   Saa kom dagen hvor vi skulle krydse graensen fra Brasilien til Argentina. Eftersom hverken Rasmus eller jeg har returbilletter til Danmark, kan det vaere grund nok til ikke at lukke os ind i landet (hvilket som helst land i Sydamerika!), da det er deres sikkerhed for, at vi forlader det igen. Det viste sig dog at vaere lettere end at pille sig naesen. Med et afgangsstempel fra Brasilien og et indgangsstempel fra Argentina, krydsede vi graensen i loebet af ingen tid.
    Efter en 20 timers lang bustur er vi endelig ankommet til Buenos Aires og foeler endelig vi rykker os paa kortet. Brasilien har vaeret en eksotisk og laekker oplevelse, der har vaeret meget anderledes, end hvad jeg hidtil har proevet. Buenoes Aires derimod er en storby, jeg kan relatere til mange sydeuropaeiske byer - baade bygnings- og befolkningsmaessigt. Efter at have rejst godt og vel 1400 km sydpaa har temperaturen ogsaa aendret sig maerkant. Sensommeren i Argentina naermer sig, og dagstemperaturen ligger konstant omkring de 24-26 grader - det er dejligt, ja! Fra og med imorgen hopper vi endnu engang op i sofaen. Vi skal couchsurfe hos den argentinske Sebastian, der sammen med sin flatmate har lovet os et sted at bo den naeste lille uges tid. Det bliver spaendende.
Brasilien er et overstaaet kapitel, og nu staar den paa Argentina, spansk og tango. Jeg glaeder mig og kan ikke vente til faa flere oplevelser med i rygsaekken...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar