søndag den 16. oktober 2011

Kia Ora.. Jeg er stadig i live!

Okay. Nu er det efterhånden ved at være noget tid siden, jeg sidst har fået opdateret på bloggen. Der er egentlig ikke nogen videre undskyldning. Den eneste forklaring må være, at jeg har haft så forbavsende travlt det sidste stykke tid. Det er så småt begyndt og gå op for mig, at min tid i New Zealand er ved at løbe ud, så jeg prøver derfor at få oplevet mest muligt inden min tid er omme. Men her kommer først en lille opdatering til Jer nysgerrige hoveder derhjemme.
For to ugers tid siden ankom mine forældre til Auckland, så den efterfølgende weekend valgte jeg at tage dem med til Bay of Island. Med forlænget weekend fra torsdag til søndag, havde vi massere tid sammen og hold da fast, hvor var det dejligt at se dem igen. Torsdag eftermiddag blevet jeg samlet op i Auckland, hvor vi sammen tog deres campervan til Whangerei, der ligger mellem Auckland og Russell, der var den endelige destination. Whangerei bød på et kort visit ved Whangerei Falls, jeg tidligere har besøgt, samt en god nattesøvn, hvor vi morgen efter begav os længere nord på.
Russell er en lille havneby med utrolig meget charme, og i forhold til Paihia, jeg boede i sidst, jeg besøgte området, er Russell meget mere autentisk og varm. Her boede vi et lille hyggeligt Holiday Home med en fantastisk udsigt ud over Bay of Islands.

Bay of Islands, Northland

Vejrudsigten havde lovet regn, regn og atter regn, men den New Zealandske vejrudsigt så utilregnelig, som både kan være på godt og ondt - denne gang godt, da solen skinnede dagen lang. Eftermiddagen blev brugt på en sejltur i de smukke omgivelser af Bay of Islands, hvor vi blandt andet mødte delfiner og en enkelt sæl på vores vej. Alt i alt en fantastisk tur i godt selskab!

Bay of Islands, Northland

Cape Reinga, Gumdiggers Park, 90 Mile Beach og Te Paki Sand Dunes stod for døren lørdag morgen. Det hele var lidt en gentagelse i sig selv, da jeg tidligere tog den præcis samme tur, men det var dejligt at tilbringe min tid sammen med de gamle, og jeg ved, de nød det i fulde drag. Søndag morgen gik turen tilbage mod Auckland, hvor jeg fik sagt pænt farvel, så de selv kunne udforske resten af New Zealand på egen hånd. På torsdag er de tilbage, og der tager jeg dem op i Skytower inden de igen vender snuden hjemad mod kolde Danmark.
Det var så lidt om den forrige weekend. I denne weekend havde jeg i begyndelsen ingen planer indtil det pludselig gik op for mig, at jeg kun har to måneder tilbage. Så hurtigt fik jeg lavet lidt planer, der blandt andet stod på vin- oliven olie- og ølsmagning på Waiheke Island. Lørdag formiddag, tog jeg i selskab med en veninde, færgen til Waiheke Island, hvor vi besøgte i alt tre vingårde; Stonyridge Vineyard, Wild on Waiheke og Mudbrick Vinyard, der alle bød på fantastiske vine for enhver smag, samt Rangihoua Estate, der bød på oliven olie i verdensklasse. En succesful tur, der gav mig mulighed for at opleve Waiheke på en anderledes måde.

Vinsmagning, Wild on Waiheke, Waiheke Island

Stonyridge Vineyard, Waiheke Island

Udsigten fra Mudbrick Vinyard, Waiheke Island

Søndag tog jeg rimelig impulsivt at tilbringe på Mt Eden, der er en af Auckland's mest kendte vulkaner, sammen med en kiwiveninde. Vejret var intet mindre end perfekt, og man kan for alvor mærke, at sommeren er på vej. Der var en utrolig fin udsigt ud over hele Auckland, især på sådan en fantastisk forårssøndag.

Mt Eden Crater, Auckland


Næste weekend står Labour Weekend for døren, og her skal jeg forhåbentligt gøre mit sidste "must do" på nordøen - Egmont National Park. Jeg er efterhånden set (næsten) alt, der kan ses på nordøen, og jeg føler mig så småt parat til tage hul på et nyt kapitel. Inden jeg vender snuden mod Australien, står Sydøen står for døren hele november. En tur jeg har set frem til så længe, at det er mærkeligt, det er ved at være lige rundt om hjørnet. Jeg har ikke længtes efter sommeren i lige så høj grad, som jeg normalt gør i Danmark, men hvor er det dejligt, at sommeren er på vej, og det er kun et godt tegn på, at den kommende tid bliver intet mindre end vidunderlig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar