Turen går Brasilien, Argentina, Chile, Bolivia og Peru: Coromandel vol. 2

Endnu en weekend er gået, og nu har jeg officielt budt sommeren velkommen (bikini og en tur i havet kan kun betyde sommer). Men for at begynde helt fra starten skal vi helt tilbage til torsdag, hvor mine forældre kom tilbage til Auckland for en kort stund. I det indre Auckland blev jeg mødt af kærlige knus og varme smil inden vi begav os op i Skytower. Efter en regnfuld uge var vejret overraskende godt og helt ideelt til at nyde en god middag i toppen af Skytower. Sidst jeg besøgte Skytower var i selskab med min veninde Anna i juni måned, hvor det stadig var vinter og mørkt. Denne gang fik jeg lov til at opleve udsigten ud over Auckland i både dags- og aftentilstand med den fineste solnedgang ud over Auckland. Hvor var det altså fint, og hvor var maden endnu engang fabelagtig!
Lørdag formiddag fik jeg sagt pænt farvel til de gamle, og allerede fredag formiddag var jeg igen på farten. Denne gang mod Coromandel jeg sidst besøgte i april. Ja, det er efterhånden ved at være svært at finde nye steder at besøge, da jeg godt og vel har set det, der er værd at se på Nordøen. Sidst jeg besøgte Coromandel, fik jeg kun set den sydvestlige del og med forlænget weekend, havde min svenske veninde Elin og jeg god mulighed til at udforske hele Coromandel regionen. Første stop var i Thames, der har beliggenhed i den sydvestlige del af Coromandel. Her stod aftenen på (gratis!) BBQ tilberedt af vores kære vært, Greg, godt selskab og en omgang rugby. Dagen efter besøgte vi det lokale marked, hvor man blandt andet kunne købe isolering til hus (!!) og høre Thames' pensionister spille på ukulele (!!!!). Vi valgte at forlade Thames sidst på formiddagen for at begive os nord på mod Coromandel Town. På vejen mod Coromandel Town, besøgte vi en mindre sommerfugldal og Waiau Falls og efter ankomsten i Coromandel Town, begav vi os på en togtur oppe i bjergene. Coromandel er blandt andet kendt for sit bakkede landskab tildækket af subtropiske regnskove, og det viste togturen på fin vis. Sen eftermiddag blev tilbragt i en lækker jacuzzi på vores hostel. AH!
Søndag formiddag begav vi os østpå mod Whitianga, der er Coromandel's største by. På vejen mod Whitianga var vi blevet anbefalet at besøge to steder; New Chums Beach og isbutikken i Kuaotunu. Og som de godtroende piger vi er, gjorde vi selvfølgelig, som der blev sagt. New Chums Beach er et vidunder, der kun kan nås ved at gå en halv times tid på store klippesten, men herefter mødes man tilgengæld af det fine syn af en (næsten) øde hvid sandstrand med klart lyseblåt vand. Efter en stund på stranden, stod den på is i Kuaitunu. Store is for ingen penge - det er sådan vi kan li' det! Efter fulde maver og en tur på Kuaotunu's lokale strand, gik turen videre mod Whitianga. Om eftermiddagen ankom vi til vores hostel, hvor vi lykkeligt blev indkvarteret på et firemandsværelse (vi havde reelt booket ind på et ottemandsværelse, men på grund af overbooking, var vi blevet opgraderet. YES! de to forrige nætter var vi så uheldige at komme på samme rum med de to største snorkehoveder, jeg hidtil har mødt i mit liv!). Eftermiddagen blev brugt på en lang gåtur i Whitianga omegn, hvor vi blandt andet tog færgeovergangen til Ferry Landing, og her vi besøgte Maramaratotara Bay. Desværre blev vi mødt af et trist syn. En oliebefængt strand, der uden tvivl var efterladenskaber fra containerskibet, der gik til grunde i Bay of Plenty for godt og vel en uges tid siden. Oliekatastrofen er den største i New Zealands historie, og flere strande er blevet lukket. Whitianga, Coromandel ligger et godt stykke fra Mt. Manganui, Bay of Plenty, hvor olieudslippet er sket, så det var skræmmende at se i hvilket omfang, olieudslippet havde spredt sig på forholdsvis kort tid. Søndag aften stod den på finaleopgøret i Rugby World Cup mellem Frankrig og All Blacks (New Zealand). En snæver, men velfortjent sejr på 8-7 gik til All Blacks. Begivenheden blev set i afslappede omgivelser på vores hostel langt væk fra Auckland, der eftersigende, var helt oppe i det røde felt den aften.
Mandag morgen kørte vi mod Hot Water Beach, hvor lavvandet endnu engang gav mig mulighed for at grave min egen spa. Sidst jeg jeg besøgte Hot Water Beach, var det lidt af en skuffende oplevelse, da vi ikke rigtig fik gravet en spa, der var ALT for mange mennesker og vandet ikke var så varmt som forventet. Denne gang havde jeg lidt mere gåpåmod, og Elin og jeg fik gravet den perfekte spa. Vores lille spa var næsten for varm at ligge i (så varm, at det føles koldt!), men med lidt sand kunne vi justere på temperaturen, og ellers var det bare en tur i havet nu og da. Efter Hot Water Beach gik turen videre til Cathedral Cove, som var et glædeligt gensyn. Jeg har oplevet så meget siden jeg sidst besøgte Cathedral Cove i Coromandel, at jeg helt havde glemt, hvor smuk området i virkeligheden er. Dejlig oplevelse at blive påmindet om, at man aldrig skal tage den New Zealandske natur forgivet.
Hvilken fantastisk weekend. Fuld af spontanitet og impulsive beslutninger. Intet var planlagt fra starten, og hvor var det dejligt at føle sig fri og gøre lige hvad man vil. Og her er jeg så. Knap halvanden uge tilbage inden jeg tager til sydøen. Jeg glæder mig som et lille barn og elsker tanken om, at jeg endnu kun har oplevet halvdelen af New Zealand. Der bliver nok ikke mange opdateringer mens jeg er på sydøen, men jeg lover Jer, at I skal blive spammet med billeder og erindringer, når jeg engang sidst i november har stabilt internet igen. Indtil da ha det godt så længe og pas på Jer selv. Varme kram fra den anden side af jorden