Me guesta Chile!

Siden sidst har jeg:
- Krydset graensen fra Argentina til Chile
- Roet i kajak til den fineste solnedgang med to vulkaner i baggrunden (gratisoplevelser er jeg kaempefan af!)
- Proevet paa at tage det lidt med ro pga. en overbelastet fod (hvilket er ret saa svaert)
- Laest en masse boeger
- Couchsurfet hos Chilenske Camilo, der introducerede mig til alle sine venner og tog mig med til de skoereste universitetsfester, hvor jeg var den eneste udlaendinge.
- Lavet boef med loeg til Camilo og hans roomate - det var de ret saa vilde med.
- Set vilde kaempesoeloever.

Men siden sidst har min tid i Pucon, en by ti timer syd for Santiago, nok vaeret den mest interessante. Hovedattraktionen nummer et i Pucon er vulkanen Villarraca (2850m), der om sommeren kan bestiges til fods ,og hvor man om vinteren kan udfolde sig paa ski. Efter en masse dage med daarligt vejr, var jeg rimelig heldig at ankomme til Pucon med en vejrudsigt, der lovede godt vejr for de to kommende dage. Jeg har moedt mange rejsende paa min vej, der har sagt at det var forholdvis let at bestige Villarraca, men pga. sne de foregaaende dage, skulle det vise sig at vaere lidt anderledes paa dagen, jeg skulle derop. Efter at have betalt en god sum penge, fik vi alle (mig og 15 andre eventyrlystne) uddelt alt noedvendigt udstyr, og dagen efter kl. 6.45, var vi alle klar til tage afsted. Det var en meget haard tur op. Fra folks udsagn havde jeg forberedt mig paa en noget nemmere tur op, men paa grund af al den sne, var det virkelig haardt. Halvejs oppe evaluerede vores fire guides om hvorvidt vi ville naa toppen den dag, og sikkerhedsmaessigt blev de enige om at vi kunne gaa yderligere 200 meter op til et fint udkigspunkt, men ville da blive noedt til at vende om, da vinden var meget haard den dag. Alle var meget aergelige men forstaaende og vi fortsatte opad, men efter at havde gaaet laengere end de 200 meter op gaar det op for mig, at vi for laengst har passeret udkigspunktet. Vinden havde lagt sig en smule, og vores guides har besluttet sig at trodse vind og sne og naa toppen. Fra toppen var der en meget flot udsigt og det vildeste vulkankrater.
   Dagen efter fortalte min krop mig at goere alt andet end at lavet noget aktivt, men med godt vejr blev jeg simpelthen noedt til at tage mine vandrestoevler paa endnu engang. Med tre soede piger fra henholdsvis Canada, Sydafrika og USA gik vi en dagstur kaldt El Cani; en syv timers vandretur, der boed paa flot natur, vilde brombaer, flotte farver, stilhed og den vildeste udsigt fra toppen. Det var skyfrit, og man kunne se intet mindre end 4 vulkaner. Tiden sammen med de tre piger var virkelig hyggelig med en masse cafebesoeg, god mad og hyggelige samtaler.
   Sa efter en lang bustur er jeg endelig ankommet til Santiago - Chiles hovedstad. Jeg er desvaerre blevet ramt af noget der ligner en begyndende feber, saa i dag har jeg afsat min tid til at blive rask og faa vasket mit toej. Jeg er lidt i tvivl om, hvor lang tid, jeg oensker at bruge her, men eftersom jeg ikke har en fast plan bliver jeg lige saa laenge, jeg har lyst til. Bum. Vejret i Santiago er noget varmere, og det er laekkert. Iaften er der en eller anden der har foedselsdag pa det hostel jeg bor paa, saa den staar paa grillmad. Gratis mad, siger man aldrig nej tak til, naar man lever paa et backpackerbudget! Efter mit ophold i Santiago er planen at tage til en kystby ved navn Valparaiso, der eftersigende skulle vaere ret saa fin, og derefter begynder jeg for alvor at rejse nordpaa. Om en uges tid regner jeg med at krydse graensen til Bolivia - noget jeg har set frem til meget laenge. Det bliver meget anderledes baade kultur- og naturmaessigt, men jeg glaeder mig til at fortaelle mere om det. Inden da vil jeg proeve at uploade nogle billeder, men det maa vente til jeg faar muligheden for at bruge en lidt hurtigere computer. Pas paa Jer selv saa laenge og ha' det godt!