Saa er jeg tilbage efter tre dages vandretur i Patagoniens overdaadige natur. Tre dage med kanont vejr, efteraarsfarver, sure taeer og en hel del myggestik rigere.
For lidt under en uge siden ankom jeg til El Bolson; en lille by, gemt god mellem de store Andesbjerge, der emmer af aegte hippievibrationer, Stedet er omgivet af et hav af lokale farme, der leverer alle hoestens laekkerier, og tre gange ugentligt kommer de til byen for at opstille deres smaa boder, hvor man kan koebe deres specialiteter, der rummer alt fra friske raavarer, hjemmesyltede marmelader i alle afskygninger, til friskpresset juice og nybagte taerter. Markedet byder ogsaa paa hjemmestrik i alle udstraekninger og haandlavede smykker, og alt sammen kan koebes for naesten ingen penge. For de madglade (som mig!) er det virkelig et kvalimarked med god billig mad, der fint afspejler sig for byens laekre oeko- og vegetarrestauranter. Mh!
Med en god vejrudsigt for de kommende dage tog det mig ikke laenge om at forlaenge mit ophold i El Bolson. Rimelig impulsivt besluttede jeg mig for endnu engang at tage paa vandretur i Andesbjergene - denne gang paa egen haand. Saa dagen inden blev min taske pakket med mad til de tre kommende dage, og hvad der ellers er noedvendigt paa saadan en tur. Aftenen inden moedte jeg en amerikaner, der var vild i varmen efter at komme med ud at vandre, men et minut inden afgang dagen efter (han havde allerede forsinket mig med tre timer), bailede han, saa jeg endte alligevel med at tage afsted selv, hvilket nok egentlig ogsaa var det bedste. Saa afsted med mig. Med en forsinkelse paa tre timer og en heldagstur, der var afsat til at tage mellem 6-8 timer, havde jeg en smule travlt, hvis jeg skulle naa det inden solnedgang. Foerste dag var stort set op ad bakke hele vejen, og med stor oppakning og lidt for meget god mad dagene inden, var det turens haardeste straekning. Paa trods af det, naaede jeg mit maal paa 4,5 timer - lang tid inden estimineret tid og solnedgang! Paa turen boede jeg i saakaldte "refugios"; smaa betjente hytter, hvor man kan sove natten over, og hvor alt man behoever at medbringe er en sovepose. Foerste refugio var Hielo Azul (1.300m). Her fik jeg en velfortjent nattesoevn paa godt 12 timer (...) Dagen efter havde jeg en fem timers vandretur forude for at naa refugio Cajon Del Azul (600m), men inden valgte jeg at bruge yderligere tre timer paa at faa et naermere kig paa en glacier. Det var et fint syn, men naar man tidligere har besoegt Perito Moreno (glacieren jeg besoegte fra El Calafate), er det altsaa svaert at naa den bare til sokkeholderne. Den resterende del af dagen blev brugt i de smukkeste efteraarsomgivelser med hoej solskin. Stilheden var det, jeg noed mest. Ved ankomst til refugio Cajon del Azul, fik jeg en varm velkomst af Mimi og Disa; to svenske piger, der arbejdede i hytten for mad og husly. De var virkelig godt selskab, og jeg haaber meget vores veje krydses igen, Meget nattesoevn blev det ikke til paa andendagen, og det var ikke pga. det gode selskab (desvaerre!), men tilgengaeld en snorken uden lige - ikke engang mine ellers saa effektive oerepropper kunne give mig nattero. Sidstedagen gik ned langs Rio Azul - en laekker flod med det mest krystalklare vand. Og da jeg endelig naaede grusvejen, var jeg kun en kort bustur fra igen at vaere tilbage i El Bolson.
Vejret i El Bolson har vaeret perfekt. Min tid i El Chalten derimod, var en lidt anden, men sjov oplevelse iht. vejret. El Chalten er kendt for at vaere Argentinas bedste trekkingomraade, men samtidig ogsaa underlagt Patagoniens uforudsigelige vejr. Jeg vidste, jeg ville stoede ind i daarligt vejr foer eller siden. Hvornaar var blot et spoergsmaal. Jeg havde besluttet at begive mig ud paa to dagsture til udkigspunkter til henholdsvis Torre (3.128m) og Fitz Roy (3.344m). Min tur til Torre var praeget af skyer, hvilket betoed, at jeg uheldigvis ikke saa Torre. Dagen hvor jeg skulle besoege Fitz Roy, boed paa godt vejr foerst paa dagen med fint udsyn til Fitz Roy. Som dagen skred frem, begyndte skyerne at traenge sig paa, saa jeg satte saa smaat farten op, for at naa dagens maal "Lago des Tres" inden det var for sent. Uheldigvis naaede jeg akkurat Lago de Tres, da en snestorm ramte mig. Det blev derfor kun til et par minutter paa toppen, og da jeg var nede igen fra den stejleste straekning, begyndte vejret igen at klare op. Uheldigt. Da jeg naaede El Chalten sidst pa daagen, var der ikke en sky paa himmelen. Endnu mere uheldigt! Man kan kalde det daarlig timing, men man kan ogsaa kalde det fuldstaendigt ufortilregnligt vejr. Men saa laenge man har pakket til baade sommer- og vintertoej, skal alt nok gaa! Heldigvis blev jeg ikke helt snydt, da dagen jeg ankom boed paa skyfri himmel med udsigt til begge bjergtoppe.. Dog fra lang afstand.
Sidste aften i El Bolson. Sidste aften i Patagonien. Imorgen drager jeg laengere nordpaa mod Bariloche, hvor jeg skal tilbringe paasken. Efter Bariloche er det et farvel til Argentina og et goddag til Chile. Jeg har rejst i snart to maaneder, og det er utroligt, hvad jeg har oplevet paa saa kort tid. Tre nye maaneder venter forude, og jeg er klar til at modtage med aabne arme. Dette bliver det sidste oplaeg fra Patagonien i Argentina, men jeg lover at oploade et par billeder inden paasken er omme - det skylder jeg vidst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar